CV

Line Vikkelsø Slot

PhD candidate

Curriculum Vitae

To be added shortly

Current Research Topic: (in danish)

Ph.d.-projekt: En sociologisk undersøgelse af den institutionelle diskriminations karakter og omfang i relation til formidlingen af lære- og praktikpladser

Ansat ved: Institut for Menneskerettigheder
Indskrevet ved: Sociologisk Institut, Københavns Universitet

At mange nydanskere har vanskeligheder med at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked er en kendsgerning. Den samfundsvidenskabelige forskning har i vid udstrækning beskæftiget sig med at analysere ’følgeproblemer’ af de seneste 30 års indvandring – herunder den relativt høje ledighed blandt etniske minoriteter. Ofte har disse forklaringer fokuseret på manglende faglige kompetencer og manglende danskkundskaber blandt ansøgere med minoritetsbaggrund.

Fænomenet diskrimination synes imidlertid at spille en væsentlig – om end ikke altid anerkendt – rolle blandt forklaringsfaktorerne. Men der mangler viden på området. Herunder viden om erhvervsskolernes praksis ved formidling af lære- og praktikpladser. I projektet argumenteres for væsentligheden af at undersøge praktikpladskonsulenternes håndtering af eventuelle diskriminerende krav fra arbejdsgiverside, når lære- og praktikpladser formidles, idet denne praksis regulerer elevernes adgang til praktikpladser – og siden adgangen til arbejdsmarkedet. Det forekommer relevant at undersøge, hvorvidt en given praksis spærrer for en arbejdsmarkedsmæssig integration og i givet fald hvorfor.

Datagrundlaget for projektet vil udgøres af data fra en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Erhvervsskolernes praktikpladskonsulenter landet over vil blive kontaktet med henblik på deltagelse. Undersøgelsen skal give svar på hvilke overvejelser og bevæggrunde, der ligger til grund for konsulenternes eventuelle imødekommelse af diskriminerende krav fra arbejdsgiverside, samt i hvilket omfang en sådan imødekommelse faktisk gør sig gældende.